Spring til indholdet
HADAFHazara-Dansk Forbund
DanskEnglish

← Ansvarlighed og klageadgang

Antiterror- og sanktionsprocedure

Om dette dokument

Vedtaget afHADAFs landsbestyrelse
Gælder forAlle partnere, leverandører, underleverandører og modtagere af midler fra HADAF
AnsvarligLandsbestyrelsen. Screeningen udføres af landsforpersonen eller kassereren
RevideresHvert år i første kvartal
Senest opdateret15. september 2026
Nyeste udgavehadaf.nu

1. Kravet

HADAF skal sikre, at ingen midler, hverken direkte eller indirekte, kommer en person, gruppe eller enhed til gode, som er omfattet af restriktive foranstaltninger fra FN eller EU.

Kravet står i DERFs retningslinjer og i Udenrigsministeriets antiterrorklausul, og det ligger hos os som bevillingsmodtager. Det kan ikke lægges over på partneren. Kravet gælder også, når vi bruger vores egne indsamlede midler, fordi en fejl her rammer hele foreningens ret til at samle ind og til at søge offentlige midler.

Der er i dag ingen partner, HADAF har screenet. Det er den tilstand, denne procedure afskaffer.

2. Hvem skal screenes

Klausulen omfatter ordret partnerens egne "contractors, sub-contractors and sub-grantees". Kæden skal altså følges hele vejen ud, ikke kun ét led.

3. Hvilke lister

Kravet fra CISU og Udenrigsministeriet er FN og EU. Ikke USA, ikke Storbritannien.

Vi tjekker derudover den amerikanske SDN-listesanctionssearch.ofac.treas.gov. Det er vores egen tilføjelse og ikke et krav fra CISU. Vi gør det, fordi vores overførsler til Afghanistan har været i amerikanske dollars og er gået gennem Western Union og Ria, og fordi en amerikansk spærring af en overførsel er et praktisk problem, uanset hvad de danske regler kræver.

4. Hvornår

5. Sådan gør vi det

Søgningen foretages på organisationens navn, på navnet i latinsk translitteration og i original stavemåde, på registreringsnummer, og på hver enkelt navngiven person. Afghanske navne staves på mange måder, og en søgning på én stavemåde er ikke en søgning.

Resultatet skrives ned i en screeningsseddel med:

Sedlen gemmes i Box sammen med partnerdokumentationen. En screening, der ikke er skrevet ned, er ikke foretaget. Det er hele pointen: CISU kan bede om at se den, og det skal være muligt at vise, hvad vi vidste, og hvornår vi vidste det.

6. Hvis der er et træf

  1. Stop. Ingen overførsel, ingen underskrift, ingen udbetaling.
  2. Undersøg, om det er den samme. Navnesammenfald er almindelige. Sammenhold fødselsår, fødested, funktion og adresse. Kan tvivlen ikke ryddes af vejen, behandles det som et træf.
  3. Underret landsforpersonen straks og landsbestyrelsen inden for 3 dage.
  4. Underret CISU og Udenrigsministeriet, hvis forholdet knytter sig til en bevilling eller til en partner i en ansøgning. Klausulen forpligter til at oplyse det "immediately".
  5. Skriv det hele ned: hvad der blev fundet, hvornår, hvad vi gjorde, og hvad vi besluttede.

Et træf er ikke i sig selv en anklage mod partneren. Det er en pligt til at standse op og finde ud af, hvad der er op og ned, inden der flyttes penge.

7. Særligt om Afghanistan

Landet styres af en bevægelse, hvis ledende personer står på FN's sanktionsliste. Det gør ikke humanitært arbejde i Afghanistan ulovligt, men det gør nogle ting umulige:

8. Klausulen i samarbejdsaftalen

Enhver samarbejdsaftale indeholder Udenrigsministeriets antiterrorklausul. Den gengives ordret på engelsk:

"If, during the course of implementation of this Project/Programme, the Implementing Partner discovers any link whatsoever with any organization or individual associated with terrorism, it must inform the Danish MoFA immediately and explain the reasons for such transfer, including whether it was made or provided knowingly, voluntarily, accidentally, unintentionally, incidentally or by force. The Implementing Partner agrees that it and/or its implementing partners (including contractors, sub-contractors and sub-grantees) will take all reasonable steps to secure that no transaction made in relation to the Project/Programme will – directly or indirectly – benefit a person, group or entity subject to restrictive measures (sanctions) by the UN or the EU. Any violation of this clause is ground for immediate termination of the Agreement returning to the Danish MoFA of all funds advanced to the Implementing Partner under it."

Aftalen indeholder desuden Udenrigsministeriets klausul om børnearbejde og klausulen om forebyggelse af seksuel udnyttelse, misbrug og chikane. De står i safeguarding- og PSEAH-politikken, og antikorruptionsklausulen står i antikorruptionspolitikken. Alle fire skal med i samme aftale.

CISU beder ikke om at se samarbejdsaftalen, men vi skal kunne fremvise den på forlangende, for eksempel når CISU fører tilsyn med en bevilling.

9. Skift af partner

Skifter vi partner undervejs i en bevilget indsats, skal CISU godkende det, inden den nye aftale indgås. En ny partner screenes efter afsnit 5, før der spørges om godkendelse.

10. Hvad der sker, hvis proceduren ikke følges

En manglende screening er ikke en forglemmelse på linje med et glemt bilag. Den kan koste bevillingen, kræve alle forudbetalte midler tilbage og ramme foreningens adgang til offentlige midler i årevis. Landsbestyrelsen behandler det som en alvorlig sag og fastlægger, hvem der havde ansvaret, og hvad der skal ændres.

Hazara-Dansk Forbund, CVR 42724823. C/O Yasser Ghanbari, Saxogade 39, 3. th, 1662 København V. info@hadaf.nu · hadaf.nu